Godsejerparret Anne Sophie og Stig Gamborgs ældste søn Alexander og landbrugsmedhjælper Arne hjalp til ved den lovlige afbrænding. 

Lovlig afbrænding af frøgræsmark på Møllerup Gods stoppet

Møllerup Gods foretog lovlig afbrænding af frøgræsmark, men blev efter kort tid stoppet. Det får nu store konsekvenser for godsets bedrift.

- Det er rigtig ærgerligt, at lidt irritation over røg er nok til at stoppe en planlagt, velgennemført og lovlig afbrænding af vores frøgræsmark. Med den lovlige afbrænding opnår vi at høste endnu et år, dermed sparer vi store mængder brændstof, gødning og bekæmpelsesmidler - vi sparer miljøet for en masse unødig indsats. Med den sparede indsats opnår vi desuden højere udbytter i næste års frøgræsmark, så det er både godt for miljøet og for mig som landmand, udtaler landmand og godsejer Anne Sophie Gamborg.

- Hvis vi ikke brænder af, skal vi i gang med en lang række tiltag til at nå samme resultat. Det er enormt tidskrævende, belastende for miljøet og dyrt for landbruget. Så det er en udfordring for vores bæredygtige tilgang, udtaler Anne Sophie Gamborg, som er ærgerlig over den manglende forståelse for landbruget.

- Det er fortvivlende, at det helt sikkert er mangel på forståelse. Folk tror jo, at afbrænding er forbudt – det er det i kornmarker, men ikke i frøgræsmarker. Frøgræs er en meget stor eksportartikel for Danmark. Vi producerer 50 % af EU’s samlede forbrug af græsfrø. Derfor betyder græsfrø-produktionen meget for Danmark og for landmanden.

De danske landmænd er i skarp konkurrence med internationale landmandskollegaer, og det er velundersøgt via mange års markforsøg bl.a. på Århus Universitet, at afbrænding af frøgræsmarker er med til at forlænge markernes levetid, og gøre dansk frøavl konkurrencedygtig.

- Vi vil gerne fortsætte med at være de stolte leverandører af verdens bedste græs til bl.a. fodboldbaner i hele verden, siger Anne Sophie Gamborg.

- Det er ærgerligt, at folk ringer til brandvæsnet og melder om gene af røg, fordi de tror det er ulovligt at brænde af. Brandvæsnet kan ikke nå at undersøge om folk er væsentlig generet. De skal jo køre ud, når de er kontaktet, og så stopper de branden, selvom det er en lovlig afbrænding, siger Anne Sophie Gamborg, som håber på, at folk får lidt større forståelse for de lovlige afbrændinger af frøgræs. Det er trods alt kun omkring ca. 1,6% af de danske marker, der er frøgræs på.

Anne Sophie Gamborg kan nu se frem til en del ekstraarbejde på de mange hektarer frøgræsmarker med at rive halmen sammen, og køre det til lageret, selvom behovet ikke er der. Derefter skal marken slås med brakpudseren to til tre gange for at holde græsset nede, så næste års frøstængler har en chance i den gamle stub. Det er ærgerligt for miljøet.

- Jeg håber, at samfundet får en bedre og større forståelse for landbrugets metoder. Vi har nogle af verdens mest strikse regler i det danske landbrug, og det er tit en kamp at følge med. Det er ikke let at være landmand i dag med de regler og forbud der er pålagt os. Vi ønsker en god dialog, så vi opnår den nødvendige forståelse blandt naboer til landbrug, derfor anmeldes lovlige afbrænding altid til Brand- og Politimyndighederne, så myndighederne er velinformerret om, hvad der foregår. Nu mangler dialogen bare mellem naboer og myndigheder, så folk er klar over, at det er lovlig brand, der er tale om. Vi ønsker selvfølgelig ikke at genere naboerne, men en gang imellem kan vinden jo skifte en anelse – det håber vi på forståelse for, siger Anne Sophie Gamborg.