Herskabelig hestepension på Møllerup Gods

Sæt hesten i hestepension på Møllerup Gods. Så er der altid nogen, der holder øje med din hest

Gør din hest glad og sund med en opstaldning på Møllerup Gods

Vi tilbyder hestepension med ro, masser af luft og højt til loftet i den rummelige herskabsstald med store bokse.

Hestepension til private og professionelle
Møllerup Hestepension er både for private hesteejere og for professionelle, der vil leje et helt staldafsnit. 

Attraktive ridefaciliteter
Ridemulighederne er attraktive med adgang til alle godsets marker og skove i Nationalpark Mols Bjerge. Vi råder over 425 hektar jord.

Nyd det kuperede terræn med varieret bevoksning og smukke landskaber. Med hesten opstaldet på Møllerup får I direkte adgang til skov.

Det er også en fornøjelse at springe på den udendørs ridebane mellem godsets smukke længer. Du behøver aldrig at fryse. Vores store, indendørs ridehal er isoleret og bliver varmet op efter behov.

Hestepension med højt serviceniveau

Vælger du fuld hestepension, trækker vi hver dag din hest ud på engen. Vi giver den maksimal tid på græs lige til solnedgang. Hesten udfordres på de ujævne marker, der styrker muskulatur og motorik.

Møllerup Hestepension lægger vægt på sunde foderblandinger og serverer hø fra vores egne enge. Vi trækker dækken af og på efter ønske. Desuden tilbyder vi solarium og vask af spiltov.

Der er altid mennesker på godset, og det er helt naturligt for os at holde øje med både menneskers og dyrs ve og vel. Du kan regne med, at vi også drager omsorg for din hest.

Bliv en del af Møllerup Gods og vores historie
Når du har din hest i Møllerup Hestepension, bliver du samtidig en del af et større fællesskab omkring Møllerup Gods.

Vi er stolte af den 800 år gamle historie, og vi værner om de kulturhistoriske værdier, der er med til at bevare ånden på stedet. Derfor vil du også opleve, at alle omkring Møllerup Gods bekymrer sig for hinanden. Læs mere om godsets historie.

Pris for fuld hestepension: 2.600 kr. pr. måned inklusiv foder, pasning og udtrækning på fold.

Du kommer hurtigt og let hertil. Møllerup Gods ligger centralt på Djursland med blot 12 km til Ebeltoft, 6 km til Rønde og cirka 30 km til Århus og Grenå.

Hvis du har lyst til at besøge Møllerup Hestepension og høre mere, så kontakt os. Vi tror selv på, at vi har verdens bedste opstaldning på Djursland