Godsejerparret Anne Sophie og Stig Gamborg glæder sig over den forestående Julekoncert på Møllerup Gods.

Verdenskendt violinist gæster Møllerup Gods d. 25. november

Møllerup Gods afholder julekoncert over den gamle Herskabsstald d. 25. november kl. 19.00, hvor en række af de kendte musikalske stjerner fra Verdensballetten præsenteres i et smukt og varmt juleprogram.

- Det er helt unikt, at vi kan få så store stjerner til Djursland, og optræde på vores forhenværende halmloft, siger Anne Sophie Gamborg, som ser frem til at fylde det restaurerede halmloft med gæster til dette års Julekoncert på Møllerup Gods.

En af de helt store kunstnere er den verdenskendte violinist og model Charlie Siem, som også er fast gæst ved Verdensballetten på Møllerup Gods.

- Charlie optræder sjældent i Danmark, og derfor er det også helt specielt, at han har afsat tid til, at gæste Møllerup og spille for vores gæster til Julekoncerten. Jeg kan vist godt sige, at der venter en helt speciel oplevelse, siger en meget forventningsfuld Anne Sophie Gamborg.

- Som gæst kommer man helt tæt på de optrædende, som vi ellers ikke er vant til, og aftenen byder både på solistiske indslag og kendte sange, som alle kan synge med på, siger Anne Sophie Gamborg som håber, at Julekoncerten kan blive en tilbagevendende juletradition på Møllerup Gods.

Julekoncerten afholdes til fordel for organisationen Barndrømmen, som kæmper for kunst og kultur til danske børn for at styrke dem i at bryde den sociale arv.

Uderover violinist Charlie Siem, optræder operasangerne Andrea Pelligrini og Jens-Christian Wandt, som begge akkompagneres af den engelske pianist Caroline Jaya-Ratnam.

Julekoncerten er en intimkoncert med få hundrede billetter, som sælges efter først-til-mølle princippet på www.enkeltbillet.dk. Efter koncerten ønskes glædelig jul med et glas glögg, hvor der er rig mulighed for, at hilse på de optrædende. Julekoncerten afholdes over Herskabsstalden på Møllerup Gods d. 25 november kl. 19.00. Entré inkl. koncert og efterfølgende traktement kr. 350,-. 

Julekoncerten afholdes over Herskabsstalden på Møllerup Gods d. 25 november kl. 19.00. Der er et begrænset antal billetter, som kan købes på www.enkeltbillet.dk. Entré inkl. koncert og efterfølgende traktement kr. 350,-. Julekoncerten afholdes til fordel for organisationen Barndrømmen, som kæmper for kunst og kultur til danske børn for at styrke dem i at bryde den sociale arv.